10. jun. 2012

Klovborg Friskole


På klovborg friskole kan man kende at det er en Friskole fordi at man lærer ting meget hurtigere end på andre folkeskoler og privatskoler og at man kan kun have op til 8. klasse og man er delt op i grupper Yngste, Midter, Ældste. Man kommer også på udlands turer. Vi har ikke så mange elever  som andre skoler har. Lærer har meget mere kontakt til eleverne. Vi starter med morgensang og morgen motion. Andre skoler sidder bare og begynder at have time. Vores timer et helt klokkeslæt vores frikvarter er lange.

Klovborg Friskole


·        Vi er ca. 95 elever.
·        Klovborg Friskole er en grundvig-koldsk skole.
·        Hver lektion er 60 minutter.
·        Man starter med Engelsk i 3. årgang, og tysk i 6. årgang.
·        Man får ikke ”rigtige” eftersidninger.

 Min mening…

Jeg synes at Klovborg Friskole er en god skole fordi:

·        Man er meget ude i timerne.
·        Ældste gruppe har morgen motion mandag, tirsdag og onsdag.
·        Hele skolen tager på lejr skole en gang om året.
·        Den dag vi får juleferie leger vi alle gemmeleg.
·        Vi har en skolepatrulje.
·        Vi har fra 0. til 8. årgang i alt 9 årgange.
·        Lærerne er sjove… nogle gange.
·        Vi har lange frikvarterer, en normal dag har vi 2 gange 10 minutter og 1 gange 30 minutter.

 
                                                                                   Kamilla Krogh 6. årgang    

Naturen i og omkring Klovborg

Mod syd ligger det gamle jernbanespor som et sammenhængende grønt bælte og giver byen en klar afgrænsning ud mod det. Der kørte tog fra 1929 til 1962  ( kun gods-strækning)

På strækningen ligger Klovborg Børnehave som har til huse i den gamle stationsbygning, de bruger banesporet som en del af legepladsen. Går man videre møder man Sandvadvej og derfra går man til venstre og passerer Storegade og kommer til Dalen som er en grusvej.



I dalen er det første man møder naturlegepladsen. Pladsen var oprindelig et sted hvor man gravede grus, og terræn er bibeholdt til legeplads, med gynge, legehus og rutsjebane og op ad skrænten er der også en rutsjebane. På stedet får man også et godt indtryk af det stærkt profilerede og vidt forgrenede tunneldalssystem. Går man hen af Dalevejen bevæger man sig i et engområde som ligger uberørt hen.

Videre frem kommer man til Mattrup Å. Åen giver mange varierede landskabers oplevelser med bakker og dale overdrevsarealer, vandløb og søer. Åen løber udi Guden åen ved Kodallund lidt nord for Åstebro der ligger ved Horsens- Nørre Snede-vejen.



Herregården Mattrup: Gods fra 1300-tallet med tilhørende landbrug, skov, mølleri
og savværksdrift.

                                      -lå i middelalderen godt beskyttet mod krige og røverbander
                                       højt hævet over Mattrup Å.

                                       -gik indtil 1600 tallets slutning i arv indenfor rigsadelen.

                                        - Corfitz Ulfeldt matte som sidste adelige afstå herregården
                                        til svenskeren Thygeson under svenskekrigene.

- i 1853 overtog Regnar Westenholz herregården og siden
har den været i familiens eje. Ejes i dag af
Anders Steen Westenholz.

- i dag privatbolig. Kun adgang ved særlige lejligheder.

Mattrup Skov                skov med moser og åer, deriblandt Mattrup Å.



Videre gennem præstens skov op til den smukke Klovborg Kirke.

Kirkeskibet blev opført i starten af 1200-tallet, tårnet er fra 1500-tallet. Under korets gulv er der en gammel krypt, i krypten er der i alt 37 grave. De har alle hørt til Mattrup-gods, de stammer fra perioden ca. 1555-1822.

Prædikestolen er også interessant da den er blevet murer op i stedet for træ som de fleste eller er.

Den blev opført i slutningen af 1500-tallet men den nuværende udsmykning er fra 1961.

Pleje og aktivitetscenter Østervang Storegade 2 8765 Klovborg

Østervang blev bygget i 1968 – indviet d. 8/10 1968 der var plads til 28 beboer.

Der var pigeværelser i kælderen og plejehjems bestyrer boede på 1 sal. Senere  blev pigeværelserne  inddraget til beboerne der blev plads til 6 i alt.

Juni 1978 blev der bygget en afd. til med plads til 20 beboer- afd. nord.

Først i 90 blev kælderen lavet til dement enhed (afd. øst) med plads til 8 borger.

Der var nu plads til 56 beboer.

I 1999 blev afd. syd renoveret, værelser blev lagt sammen, så der blev nu plads til 11 beboer og 1 aflastnings plads.

Der er nu plads til 44 beboer.

I 2008 blev afd. nord renoveret og blev bygget så det til gode ser demente borger.

Der er nu plads til 36 beboer

Der kommer mange ældre ude fra byen og oplandet som enten bruger terapien eller også er de frivillige i terapien.

Aktivitetscentret blev flyttet til den tidligere dagligstue / spisestue så den ligger lige i centrum for alle afdelinger Centret bliver brugt til mange forskellige aktivister.

Hobbyarbejde, gudstjeneste, kortspil, oplæsning fælleskaffe bord med sang og musik
m.m.

Der blev tilknyttet en vennekreds med mange medlemmer (startede i 1990) er stadig velfungerende.

Der er endvidere en nørkleklub som består af 15-20 damer som samles i sep. og mødes derefter hver mandag for at producere div. ting til centrets årlige julemarked Overskuddet går til beboerne.

Sammenhold i Klovborg

Sammenholdet i en mindre landsby som Klovborg er vel ikke meget anderledes, end det er i så mange andre landsbyer af samme størrelse og alligevel er der forskelle idet betingelserne for overlevelse er forskellig fra egn til egn.
  Jeg vil prøve at beskrive sammenholdet i vores by, som jeg har fået fortalt og har kunnet læse mig til, da der heldigvis er blevet nedskrevet erindringer om begivenheder i byen, som i høj grad minder om sammenhold, og om at løfte i flok, når større projekter skulle gennemføres.
  Nogle af de mest sandsynlige resultater stammer fra andelsbevægelsen, hvor nogle driftige landmænd derigennem gik sammen om at opføre et andelsmejeri som i dag er landskendt for sine oste, og på den måde har gjort byen kendt. Andre eksempler er Klovborg brugsforening, Forsamlingshuset, Missionhuset, samt klubhuset på Klovborg stadion, som er bygget udelukkende ved hjælp af frivillige, alt sammen initiativer, som vi i dag har stor gavn af og som alle er med til at styrke fællesskabet.
Det vil sige, at det, at løfte i flok og sammenholdet, borgerne imellem gennem årene har gået hånd i hånd,
  Sammenholdet har her på det sidste stået sin prøve, da kommunalbestyrelsen for nogle år siden besluttede at lukke byens skole og sende børnene til Nørre Snede skole. en kreds af forældre satte sig sammen og besluttede at starte en friskole og det lykkedes, fordi stort set alle børnene blev tilmeldt den nye friskole. Lige her og nu kæmper byen for at bevare købmandsbutikken, som måtte dreje nøglen da konkurrencen fra de omkringliggende byer blev for stor og igen var der en håndfuld borgere, som stod sammen og reddede butikken idet der blev dannet en forening, som skulle forsøge at bevare butikken. Det lykkedes idet mange af byens borgere indskød penge til køb og videreførelse af butikken og igen måtte man ty til en del frivillige, som i dag hjælper til, og på den måde holder udgifterne nede.
  Som man kan se, har der alle tider været brug for sammenholdet og samarbejde i byen, idet mange aktiviteter ellers ikke var blevet sat i værk og man kan spørge sig selv, om det er sammenholdet, der har skabt samarbejdet, eller omvendt. Hvordan skal det så komme til at se ud i fremtiden? Den større udskiftning af folk, som rejser ud af byen og folk som kommer til udefra, gør at der bliver en stor opgave med at "integrere" tilflytterne og få dem til at føle sig som en del af vort lille samfund, og blive interesserede og aktive borgere, da det, måske i endnu højere grad bil blive deres engagement i tiden fremover, fordi tiden har vist os, at vi ikke skal regne med at få tingene foræret, men selv må yde en indsats. Lykkes det, kan byen trygt gå fremtiden i møde.

Vagn Pedersen

Hvorfor en biograf i Klovborg

I tidligere tid havde byerne omkring Klovborg alle en biografsal; Give, Brædstrup, Nørre Snede og Tørring. Ikke siden slutningen af 80'erne kunne befolkningen i nævnte kommuner, se biograffilm, men var alene henvist til købstæderne eller til at leje videoer, som stille og roligt overtog biografens mission.
 Imidlertid ændrede befolkningens ønske sig igen til at se rigtige biograffilm, med store billeder og en lydkvalitet, som igen nogensinde tidligere havde oplevet, i slutningen af 90'erne.

 I Klovborg havde i i slutningen af 1996 en initiativgruppe, som løbende drøftede hvilke nye tiltag Klovborg kunne løfte, for fortsat at kunne opretholde et attraktivt samfund.
 Grundpillerne var og er fortsat indkøbsfaciliteter, en ordentlig skole, som tiltrækker unge familier, samt et godt foreningsliv med en aktiv borgerforening.

 Vejle Amt udskrev i 1995 en arkitektkonkurrence, som primært skulle bidrage med forslag til at forskønne Klovborg og derigennem skabe grundlag for at undgå den tiltagende afvikling af daglige fornødenheder, en tilstand som mange byer i lighed med Klovborg er underlagt.
 Resultatet af arkitektkonkurrencen blev absolut intet, udover at arkitektgruppen i Århus inkasserede et betragteligt honorar.

 Tineke og Steen Rasmussen foreslog på et tidspunkt, om ikke det var en ide at bygge en biograf. Steen Rasmussens interesse for film har været livslang, og derfor var det naturligt, at skulle Tineke og Steen bidrage med noget som byen på sigt kunne have glæde af, var en biograf et godt tiltag.
 Initiativgruppen fandt forslaget godt, og var omgående parat til at bidrage med praktisk hjælp. Huset på hjørnet af parkeringspladsen blev købt, og byggetilladelses processen blev sat i gang.

 Det skulle imidlertid vise sig at blive en lang behandlingssag med en ekstremt modvillig kommunalbestyrelse i Nørre Snede, som modpart. De politiske meninger var mange og lysten til at mødekomme et fuldstændigt oplagt projekt, som alene havde til formål at styrke byen Klovborg, blev gennem-kritiseret og udråbt til at være intet mindre end vanvittigt.

Efter halvandet års tovtrækkeri, hvor Tineke og Steen satte en meget stor del af egne midler i projektet, blev det gennemført. Efterfølgende har virkeligheden vist at beslutningen var rigtig, først udvidede biografen med en sal mere, for igen, på sit tredje år, igen at udvide med endnu en sal. Byens borgere bidrog det første år med en fantastisk indsats, men efterhånden som biografen kunne tilbyde 6 daglige forestillinger, i weekenden op til 10, blev det nødvendigt at fastansætte personale.

 Klovborg Kino 1-2-3D er efterfølgende blevet udnævnt til årets biograf af film-udlejerforeningen Fafid, ligesom løbende omtale i dagspressen, og på TV har bidraget til at Klovborg Kino 1-2-3D er blevet en institution til at tegne Klovborg på Danmarkskortet.

 I takt med at filmbranchen bliver digitaliseret, har Tineke og Steen investeret i højteknologiske digitale fremvisere, en anselige investering, som sikrer at biografen i fremtiden kan vise film fra harddiske, i modsætning til de gode 35 mm film, som har været anvendt de sidste 100 år, helt fra filmens fødsel.

 Digitalisering giver imidlertid og mulighed for, at vise direkte opera transmissioner fra store operahuse, som La Scala i Milano, Barcelona, Madrid og ikke mindst London. Operatilbuddet er en meget stor succes, som gæsterne er meget begejstrede for.
 Kontrasten imellem at sidde i salen og få en virkelig stor oplevelse direkte, for efterfølgende, når forestillingen er slut, at stå på hovedgaden i Klovborg, er stor og grænseoverskridende.

 Biografen forsøger til stadighed at være aktuel i sit programvalg, og der lægges derfor mange kræfter i at sikre biografen aktuelle film, som tilgodeser stampublikummer, såvel som alle andre der har glæde af at besøge Klovborg Kino 1-2-3D.

Klovborg Kirke

"Grundstenen" i kirken er gudstjenesterne om søndagen og andre kirkelige handlinger, såsom begravelser og bryllupper. Men meget vigtige ting er også undervisningen af konfirmander og minikonfirmander.
Derudover er der året igennem mange andre aktiviteter af forskellige slags.
Det kan være møder, foredrag, udflugter hvor man som udgangspunkt mødes i konfirmandstuen.

Klovborg Kirke - eller Skade Kirke, som er dens rette navn - ligger få hundrede meter nord for Klovborg by og er karakteristisk ved sit lave tårn ( som oprindeligt har været højere ) og ved koret, som er ud i et med selve kirkeskibet.
 Selve kirkeskibet kan spores tilbage til først i 1200-tallet
 Tårnet er fra 1500-tallet - i 1626 reduceret i højden
 Kirkeskibets hvælvinger er fra samme periode som tårnet
 Kor og apsis er fra sidste del af 1500-tallet og erstatter et tidligere, mindre kor
 Under korets gulv er der en gravkrypt med ca. 37 kister med tilhørsforhold til godset Mattrup, som ligger lidt øst for Klovborg
 I koret er der to fornemme epitafier fra henholdsvis ca. 1570 og 1765
 Meget speciel, muret prædikestol - nuværende bemaling udført af Ingolf Røjbæk i 1961
 Våbenhuset er bygget omkring år 1700
 Kirkeklokken er fra 1591
 Kapellet er bygget i 1930 og senere udvidet i 1980
 Kirken gennemgribende restaureret indvendig og udvendig 1992-96 med bl.a. nye bænke og nyt varmesystem
 I 2007 fik kirken ny belysning i såvel kor, tårn som skib, tegnet af arkitekt Mogens Svenning, Horsens.

 Se mere på www.klovborgkirke.folkekirken.dk

Klovborg FDF

Klovborg FDF blev stiftet i 1950 og tæller i dag 55 medlemmer.
Klassemøderne holdes normalt i kredsens eget kredshus på Nørregade 13B i Klovborg.
Her er der mødelokaler, køkken, toiletter og et dejligt stort værksted.
Og så en kæmpe dejlig grund med masser af mulighed for at boltre sig med reb, rafter og bål...
Men kredsen har også udndørsarealer et par steder i den flotte natur ved skov og å, der benyttes flittigt. Arbejdet er delt i klasser og man kan begynde som pusling i 0. klasse. De mindste mødes om eftermiddagen, resten af klasserne først på aftenen. Alle klassemøderne er onsdage.
Fællesskab er kernen i FDF's aktiviteter. Vi leger, hygger, griner og taler sammen. Alle bliver mødt med respekt og ligeværd - uanset baggrund, alder eller evner. Gennem de ugentlige møder og lejrture, gennem skattejagt og rollespil, opfinderi og alle de andre aktiviteter, inspirerer vi børnene til at tænke kreativt og bruge fantasien. Vi vil udfordre os selv og den verden vi lever i.
 Med vores kristne menneskesyn tror vi på mulighederne i hvert enkelt menneske, og der præger dne måde vi er sammen på.
  I FDF er det lige meget om man kan binde et knob, synge en sang eller noget andet. Man kan stadig være med. Der er ingen krav om, at man skal kunne noget bestemt. Det handler om at være sig selv, og være med.

Se mere på: Klovborg FDF

Lidt om indre missions samfund i Klovborg

Man har sagt om missionshusene, at de er kirkernes dagligstuer, og det vil vi gerne forsøge at leve op til her i Klovborg sogn. Den danske folkekirke er vort naturlige hjemsted og vor grundvold er den samme, nemlig Kristus.
 Trosbekendelsen hænger ikke bare til pynt på væggeni missionshuset!
Hver torsdag aften er der mulighed for at komme til møde - nogle gange i missionshuset med en taler udefra - præst eller missionær - andre gange samles vi til bibelkredse i hjemmene.
 Ydre missionskredsene samles også i hjemmene, men basen findes ligesom i missionshuset, hvor Helligtrekongersfest, Kvindekredsens Familieaften, Husmoderdagen og Distriktsmødet naturligt holder hjemme.
Kirkens Korshær og Soldatermissionen er også velkomne gæster i missionshuset på lige fod med andet kristent arbejde.
  Der er også liv i kælderen under missionshuset! Hver mandag aften mødes teen-klubben "Kjelleren" der, det er for børn i 5-7. klasse, der tilbringer et par gode timer der.
Har man lyst til at vide mere, er den bedste måde, at komme og se, hvad der sker.

Klovborg Andelsmejeri


Klovborg andels mejeri er bygget i 1898 og dermed 113 år.
 Der var mange borger omkring Klovborg som var medlem af den inder missionske kreds, og der for måtte man ikke arbejde om søndagen, så man samlede mælk ind lørdag aften.

Mejeriet blev ombygget i 1930, hoved produktioner var smør, oste produktionen startede i 1956-60.med ca.110 tons pr. år

2 markante personer kom til mejeriet i nov. 1964 Erik Kristoffersen som mejeribestyrer og Ove Kramer som mejerist.
På det tidspunkt var der ca. 8 medarbejder der blev indvejet 4,5mill liter mælk.
I nov. 1965 overgik man til tankvogne I årene 1968 og frem fik man mælkeleverancen fra flere omliggende mejerier,
Vester, Thyregod, Nr. Snede og Ejstrupholm.
Der blev indkøbt kølelastvogn og man begyndte at køre papmælk og andre produkter ud til købmænd.
I 1973 blev der bygget nyt osteri og nu kunne man producere 9 til 10 kar hver på 4000L mælk pr uge.


Mejeriet stoppede som andels mejeri i 1980 hvor man lavede et samarbejde med Vekofa, som står for mejerierne:
Vejle Kolding og Fredericia.
I 1985 overtager selskabet Kløvermælk mejeriet og de over tager alt produktion af konsum mælk. Osteproduktionen
Optimeres kraftig og er nu det eneste som producers på mejeriet.
Nyt byggeri 1997 stort lager – der produceres nu 32 kar på hver 6000L. mælk pr. uge.

Kløvermælk blev opkøbt af Mejeri selskabet Danmark ( MD) og som i dag har skiftet navn til Arla.
Osteproduktionen er i dag det eneste der bliver lavet i dag. Klovborg ost er et stærkt brand for Arla i dag og der produceres  ca. 4500 tons pr. år .Ostemejeriet beskæftiger i dag 37 personer. MEM----- Arla har bebudet at de vil lukke mejeriet i 2012. Det håber vi ikke sker.

Klovborg Brugsforening



Naturen i Klovborg














Naturen i Klovborg













Naturen i Klovborg













Naturen i Klovborg